Intens og frugtig i smagen, men stadig let nok til, at man kan nyde en hel øl og køre hjem bagefter. Det har taget os lang tid at udvikle denne øl, da det ikke er helt enkelt – alkohol fungerer nemlig også som en smagsforstærker. Men efter flere forsøg og med stor teknisk knowhow fra vores brygteam er det endelig lykkedes os at skabe en øl på 3,0%, men stadig med den karakteristiske Anarkist-profil og masser af tropiske og florale smagsnoter. Resultatet er Tiny Titan, som vi har valgt at kalde en Table IPA. Udseende: Strågul i farven med et flot, hvidt og cremet skum. Hazy og juicy i glasset. Duft: En eksplosion af tropiske noter og citrus fra Citra-humlen. Nelson Sauvin-humlen tilføjer en anelse stenfrugt, der nærmest har karakter af grønne druer. Smag og mundfylde: Læskende, frisk og med en behagelig eftersmag af stenfrugter såsom mango og grønne druer. Food Match: Perfekt til frokostretter med kylling, grøntsager og salater. Passer også godt til street food-klassikere som tortillas, bao, Korean Fried Chicken og burgere. Helhed: Tropisk og floral IPA med masser af smag – og lidt mindre alkohol end normalt.

ANARKIST TINY TITAN
Pris pr. fustage (20 l)
1095,00 DKK
Pris pr. liter
54,75 DKK